Ny hjemmeside + invitation til KP12

posted by on 2012.03.29, under Flag 2010, Tekster
29:

På lørdag kl.14-17 åbner KP12 i Århus Kunstbygning.

Jeg slap gennem nåleøjet, da censorerne på KP12 udvalgte årets udstillere til Kunstnernes Påskeudstilling.
Censorerne har set, diskuteret og vurderet 1736 værker indsendt af 358 kunstnere. I sidste runde antog de 65 værket lavet af 37 kunstnere.
Jeg deltager med værket ”HOME”, som består af 15 flag, som også kan ses her på bloggen under “Flag 2010″ eller HER.

Flaget er en del af vores nationale identitet og et letaflæseligt hverdagsagtigt objekt, vi alle kender. Nogle er vilde med at flage – andre synes, det er småborgerligt eller måske ligefrem nationalistisk. En gang var Dannebrog Kongens flag, og civile måtte ikke flage – det kan man næsten ikke forestille sig i dag, hvor danskerne vist er det mest flagende folk i verden.
Man kan heller ikke forestille sig, at Dannebrog, eller de andre nordiske flag med korset, skulle se anderledes ud. Det er så det jeg prøver alligevel… At se på flaget på en ny måde. Det handler om identitet, om påvirkninger og strømninger, og om at sætte spørgsmålstegn ved nationalitet og hjemlighed/fremmedhed.
Flagene er syet af alt muligt forskelligt stof: en broderet lysedug, et par armybukser, et bedetæppe fundet i Bazar Vest, et par svømmevinger. Udgangspunktet er Dannebrog med det liggende kors og de fire firkantede felter, men alt efter stof, mønstre og farver bliver udtrykket jo meget forskelligt og henviser til andre kulturer eller måder at tænke på.

Så er det flyttedag – fra nu af sker tingene her: www.michakarlslund.dk

Tidsel. 2012.

posted by on 2012.02.15, under Maleri 2012
15:

 

 

Akryl på lærred.

Late Bloom – First Move. 2011-2012.

posted by on 2012.02.15, under Maleri 2012
15:

 

 

Akryl på lærred.

Selvportræt med mand og hund. Collage. 2012.

posted by on 2012.02.15, under Maleri 2012
15:

 

70 x 50 cm.

Noget Kommer. Collage. 2012.

posted by on 2012.02.15, under Maleri 2012
15:

Uden titel (How To Make Jasmin Tea). Collage. 2012

posted by on 2012.02.15, under Maleri 2012
15:

INVITATION

posted by on 2012.02.13, under Atelier Micha Karlslund, Nyheder
13:

 

INVITATION TIL UDSTILLINGEN LATE BLOOM – FIRST MOVE.

Åbning fredag den 24.2.2012 kl. 17-19

Hvem siger, der ikke sker noget på havnen i Ebeltoft om vinteren?
På skuddag, den 24.2., slår jeg dørene op til min første soloudstilling med maleri.
Udstillingens titel refererer både til de konkrete motiver og til det faktum, at jeg har flyttet fokus fra glasset og nu er klar til at rykke frem i feltet som maler.
Se det ske og vær med, hvor det blomstrer!

Udstillingen kan ses på Atelier Micha Karlslund, Stockflethsvej 8 på havnen i Ebeltoft. Den 24.2. – 24.3. Torsdag-fredag 11.30 – 17.00 og lørdag 11 – 13.
Andre tidspunkter aftale.

Udstillingen er tilegnet Steffen Dam, Jørgen Keinicke og Per Mølgaard – tak til d’herrer for moralsk og konkret opbakning på min vej til maleriet.

TV2 OJ viser i deres nye serie ”Folk i Farver” et kunstnerportræt af mig.
Se mere her: http://www.tv2oj.dk/folk_i_farver
Programmet vises i en kort version den 14. 2. og en længere version 16.2. 2012

 

Marriage – found and stolen objects. 2011.

posted by on 2011.12.28, under Mixed Media 2011
28:

                                                                                                                                                                                                   110 x 175 cm

Fold potentialet ud!

posted by on 2011.12.07, under Teambuilding
07:

Fold potentialet ud!
- et organisationspsykologisk træningsforløb.

Billedkunstner Micha Karlslund
tilbyder i samarbejde med
KEINICKE mennesker/udvikling/ledelse

en dag med kreative processer
fokus på interaktion mellem mennesker
leg og alvor med farver

MICHA KARLSLUND og KEINICKE udbyder forløb, som er målrettede i forhold til den enkelte gruppe, dennes udfordringer og behov. Opstarten består altid af et formøde, hvor både Micha Karlslund og Jørgen Keinicke deltager.

Fælles for alle forløb er, at deltagerne bliver gjort bevidste om sig selv og de sociale relationer, der er i gruppen ved bestemte situationer og opgavetyper. Der vil være fokus på den gode dialog mellem mennesker, verbal og nonverbal kommunikation, konflikthåndtering samt udviklingspotentialet i samarbejdet.

Processerne gøres synlige og sanselige gennem arbejde med kreative processer guidet af billedkunstner Micha Karlslund.
Jørgen Keinicke tager deltagerne igennem en grundig analyse af gruppen. Dagen sluttes af med refleksion og et blik på fremtidig praksis.

MICHA KARLSLUND og KEINICKE og har et fælles værdigrundlag – vi lægger vægt på en anerkendende tilgang, hvor alle i gruppen delagtiggøres og bidrager til gruppens resultater. Det er vigtigt for os, at alle deltagere føler sig respekterede ud fra deres individuelle kompetencer og grænser.

 

Direktør i KEINICKE Jørgen Keinicke har de sidste 25 år arbejdet som leder og i det private erhvervsliv. Efter 4 år som management konsulent i PricewaterhouseCoopers og 8½ år med egen virksomhed beskæftiger han sig med rådgivning inden for ledelse i både offentlige og private virksomheder. Jørgen har en uddannelse i organisationspsykologi og HR. Endvidere sidder Jørgen Keinicke i advisory boards i private virksomheder.

E-mail: jk@keinicke.com
Telefon: 87527050
Web: www.keinicke.com

 

Micha Karlslund har siden 1990 arbejdet som selvstændig kunstner og kunsthåndværker. Hun har en lang række udstillinger bag sig både nationalt og internationalt og er repræsenteret på museer og samlinger i ind- og udland. Derudover har hun været formand for Udvalget for Kunsthåndværk og Design i Statens Kunstfond, er beskikket censor for Danmarks Designskole og sidder p.t. i Kunstnerisk Råd samt bestyrelsen for Glasmuseet Ebeltoft.

E-mail: micha@karlslund.dk
Telefon: 26131696
Web: micha.karlslund.dk / dam.karlslund.dk

 

Utøya. 2011.

posted by on 2011.09.21, under Maleri 2011
21:

.

Akryl på lærred. 125 x 200 cm.

pagetop